H.C. Frydendahl - værd at mindes
H.C. Frydendahl var førstelærer i Krarup fra 1916 til 1947. Ved siden af sit virke på skolen var han en landskendt folkemindeforsker. Frydendahl var en dygtig og respekteret lærer som satte sig dybe spor i sognet. Han sikrede at sognets børn fik færdigheder og kundskaber der kunne gavne dem for resten af livet.
Det vigtigste for lærer Frydendahl var uden tvivl at børn og unge lærte at passe deres pligter, og at de blev opdraget til at opføre sig anstændigt over for andre mennesker.
Gravstedet for H.C. Frydendahl og hans hustru, Dagmar, på Krarup Kirkegård skal nu sløjfes – efter familiens ønske. Det er et godt tidspunkt at mindes den samvittighedsfulde lærer der har præget sine elever for altid. Selve mindestenen er fredet og bliver stående på kirkegården.
Frydendahls mange pligter og opgaver
Læreren var dengang ikke kun underviser, men tæt forbundet med alle i sit sogn. Frydendahl holdt aftenskole om vinteren, han var kirkesanger, kirkebogsfører og sognebibliotekar. Han stod for skolens to årlige fester i forsamlingshuset og var medarrangør af møder og andre begivenheder, fx grundlovsfest. Som lærer deltog han i runde fødselsdage og konfirmationer, og selvfølgelig skulle Frydendahl holde en tale eller skrive en sang!
Familiefar og folkemindeforsker
H.C. Frydendahl og hans frue fik seks børn, en dreng og fem piger, mens de virkede i Krarup. Det var fru Dagmar der stod for hjemmet, men husfaren var bestemt med når det gjaldt børneopdragelsen.
I hver en ledig stund arbejdede Frydendahl flittigt med at indsamle folkeminder, skrive herom i aviserne og udgive tidsskriftet Fynsk Hjemstavn samt flere bøger. Han fotograferede selv til det meste. Desuden var han med i adskillige udvalg og bestyrelser.
Hverdagslivet i Krarup Skole
I 1930 blev den gamle skolebygning fra 1807 udvidet og ombygget, og det skabte ret gode rammer for familien Frydendahl og for den 4-klassede skole. Der var to skolestuer, gymnastikken foregik i forsamlingshuset, og legede børnene på pladsen foran.
Ro, orden og en god stemning prægede skolehverdagen. Undervisningen lå i faste rammer med overhøring i lektien, oplæsning og gennemgang af nyt stof der blev lektien til næste gang.
Børnene arbejdede på egen hånd med at læse, skrive og regne en stor del af tiden. Det var nødvendigt fordi to årgange gik i samme klasse.
Der blev sunget meget i Krarup Skole! Eleverne skulle lære mange vers udenad, både salmer og danske sange. Timerne blev indledt med en sang, og ofte indgik der sange i undervisningen, fx i religion og historie.
Lærer Frydendahl - som vi husker ham
Edvard Knudsen og Rasmus Rasmussen, begge født i 1930, begyndte i Krarup Skole til april 1937. De fortæller at Frydendahl var en dygtig lærer som de følte sig trygge ved. Han underviste de yngste klasser i læsning, bibelhistorie og sang og lærte på den måde alle skolens elever godt at kende. Frydendahl behandlede alle børn ens, det gjaldt også hans egne seks.
Lærer Frydendahl var for det meste rolig, lidt reserveret og ret alvorlig af væsen. Han var streng, men ingen af børnene var rigtig bange for ham. Når Frydendahl straffede én af os, var det altid velfortjent, mener Rasmus.
I forhør
Frydendahl kunne blive vred, ja, rasende, hvis hans elever havde overtrådt de uskrevne regler for ordentlig opførsel. Han gav ikke lussinger, siger Edvard. Han kunne true med spanskrøret, som han brugte til pegepind, men han rørte os aldrig.
I stedet tog han klassen i forhør ude på den lange gang i skolen, og her blev de udspurgt én ad gangen efter tur. Først når en forseelse var fuldstændig klarlagt, og synderne var afsløret, gik skoledagen videre.
Alle vores utyskestreger blev bogført, Frydendahl vidste nøje hvem der havde gjort hvad, og hvornår. Straffen blev også skrevet ned, beretter Rasmus.
Cykelløb i forsamlingshuset
Rasmus fortæller:
En aftenstund var vi 5-6 drenge der legede racerløb på vores cykler ved forsamlingshuset. Så opdagede en af os at bagdøren stod åben. Uden tøven cyklede han ind i forsamlingshuset, og vi andre efter. I en lang kæde drønede vi gennem alle lokalerne.
Bedst som det gik, kom Fritz der var graver, og den der gjorde rent i forsamlingshuset. Han råbte os an, men vi flygtede ud af et vindue og lod vores kære cykler ligge tilbage i salen!
Vi løb ned mod Fandens Mose hvor vi gemte os indtil det var blevet mørkt. Så listede vi tilbage efter cyklerne i salen, men de var væk. Foran skolen stod Frydendahl, han havde tændt gadelampen så vi kunne se cyklerne stå op ad skolemuren.
Vores lærer var rystet og meget, meget vred! Det snakker vi ved i morgen, sagde han strengt og gik ind.
Næste dag kom vi i forhør! Straffen blev eftersidning i en uge hvor vi skulle gøre grundigt rent i hele forsamlingshuset. Og det var ikke mere end rimeligt.
Den gamle fjende
Edvard fortæller:
Lærer Frydendahl havde engang fortalt os om en lærer som ikke var vellidt af sine elever. Når de på dén skole skulle synge ”Vor Gud han er så fast en borg”, så sang børnene linjen med ’den gamle fjende led’ ekstra kraftigt for at håne deres lærer.
Nogen tid efter var der en dårlig stemning blandt de store drenge fordi Frydendahl havde skældt dem ud. Inden sangtimen for 3. og 4. klasse foreslog min bror at vi skulle gøre ligesom de frække elever fra den skole de havde hørt om.
Som sagt, så gjort! Som han plejede, gav Frydendahl nogle af os lov til at vælge en sang eller salme. Min bror valgte ”Vor Gud han er så fast en borg”, og på linjen om ’den gamle fjende led’ brølede vi så højt vi kunne!
Aldrig har jeg set Frydendahl blive så vred. Alle kom i forhør i den lange gang; det var halvdelen af skolens elever. Jeg kan ikke huske hvordan det endte, og hvad straffen var. Men jeg kan tydeligt huske hvor vred og skuffet lærer Frydendahl blev.
En skole med ro og regelmæssighed
Livet i Krarup Skole fulgte en fast plan som det ikke var så nemt at fravige. Det skyldtes at skolens syv årgange blev undervist i fire klasser som gik i skole hver anden dag.
1. årgang gik for sig og blev undervist af Frydendahl. Børnene fra den østlige del af sognet gik i Tange Forskole de første tre år, så slap de for den lange skolevej. De blev undervist af en forskolelærerinde i alle fag. 2. - 7. årgang var fordelt i tre klasser, og børnene kom derfor til at gå sammen med en ny årgang i hvert skoleår.
Grethe Knudsen, (Bebe Nielsen, f. 1934) husker skoledagene som trygge og med en rolig arbejdsomhed. Vi havde det skam godt nok! siger Grethe.
De ganske særlige dage
En gang imellem fik klassen lov til at gå til Søfælde for at samle planter til naturhistorie, fortæller Grethe.
Hun husker også den årlige eksamen som en festdag! Børnene fik 25 øre med hjemmefra som de måtte købe slik for. Komtessen fra Brahetrolleborg, pastor Rasmussen og skolekommissionen overværede undervisningen i Frydendahls skolestue. Alle børn blev hørt i lektien i løbet af dagen!
De mellemste klasser var nu og da på cykeltur, fx til Arreskov Sø hvor børnene fik lov at bade. I 1930’erne kom de ældste klasser på en længere udflugt en gang om året, enten i lastbil med bænke på ladet eller med tog fra Espe Station.
Edvard kan huske at de ældste klasser i dansk læste og øvede sangene i Genboerne og andre stykker som forberedelse til en tur til Odense Teater. Han kom dog ikke selv med fordi familien med de otte børn ikke havde råd.
Fest i Forsamlingshuset
To gange om året var der fest for hele familien i forsamlingshuset! Til sommerfesten havde lærerne forberedt små dramastykker med de elever der talte tydeligt eller var gode til at synge. Der blev leget sanglege, og til sidst var der dans til et lokalt orkester.
Frydendahl stod for juletræsfesten og sørgede for indsamling af penge i sognet, fortæller Rasmus. Skolebørnene måtte skrive tre ønsker hver, og der blev købt en gave til alle.
Ved festens start stillede børnene op henne i skolen, marcherede ind i salen og fortsatte syngende rundt om træet. Småbørnene, de unge og alle de voksne sluttede sig derefter til dansen!
Lærer Frydendahls favoritter
Der er meget godt at sige om H.C. Frydendahl, hans undervisning og ledelse af Krarup Skole. De gamle elever fremhæver at han ikke gjorde forskel på børnene socialt set, men var fair mod alle.
Alligevel er det tydeligt at Frydendahl havde mest til overs for de dygtige elever og knapt så stor forståelse for at nogle kunne have det svært i skolen. Rasmus husker at Frydendahl var meget utålmodig med en svagtbegavet dreng som ellers gjorde hvad han kunne.
Som lærer i 1. klasse havde Frydendahl en særlig måde at belønne de dygtige elever på. Alfred Bebe Nielsen (f. 1938) fortæller at deres lærer hver måned lagde 9-10 smågaver frem på katederet, fx et viskelæder, en griffel eller et fint kladdehæfte. Nu fik børnene efter tur lov at vælge sig en ting, og lærer Frydendahl bestemte rækkefølgen sådan at de dygtigste valgte først! Drengene blev altid de sidste, og Alfred var dengang sikker på at Frydendahl nok bedst kunne lide piger…
I Krarup Skole blev der lagt meget vægt på sangen hos både Frydendahl og andenlærer J.J. Sørensen. Alfred husker at eleverne i 2. klasse var til sangprøve. Sørensen spillede på violinen, børnene sang én efter én og blev stillet op efter hvor rent de kunne synge. Til sidst skulle Solveig (Edvards søster) og Alfred som bedste pige og dreng konkurrere. Til sin store glæde vandt Alfred! I præmie fik han et hæfte som en klasse fra venskabsskolen i Norge havde skrevet og tegnet i.
De store drenge, der var flinke og ordentlige, kunne få en særlig belønning, fortæller Rasmus. Fredag eftermiddag skulle de – alt efter årstiden – samle affald, feje eller rive blade sammen rundt om skolen og ned ad Lydingevej. Det var en stor ære!
Frydendahl i fuld figur på brændeskurets væg
Men de store knægte var tit dem der fandt på de skrappeste utyskestreger. Alfred fortæller:
En morgen i september kommer jeg cyklende til skole ad Lydingevej forbi det lange skur med hvidkalkede vægge. Pludselig opdager jeg en stor tegning af en splitternøgen mand på brændeskurets væg! Og ingen tvivl om at den forestiller Frydendahl, for øverst står der HCF med blokbogstaver. Det hele var udført med en sortgrøn valnøddeskal fra træet ved Dalgården.
Da jeg kom hen til skolen, var der vildt oprør blandt børnene. Alle havde på det tidspunkt set den frygtelige tegning, også folk i byen der var kommet forbi. Og vi var sikre på at Frydendahl vidste god besked.
Mistanken samlede sig hurtigt om nogle af de store knægte fra 4. klasse som først kom i skole næste dag. Straks fra morgenstunden blev alle drengene – 6-7 stykker - indkaldt til forhør på Frydendahls kontor. Alle på skolen var dybt berørte af det der var sket.
Inden længe havde Frydendahl indkredset synderne: Henry, Hans-Åge og Svend fra hver sin del af sognet. Som altid blev straffen konsekvent, og alle oplevede den som retfærdig. Efter skoletid blev de tre gutter sendt hen til Peter Murer for at hente vandbalje, skrabere, koste og kalkspande. Væggen blev grundigt renset af og kalket flere gange. Det tog en uges tid, og hele byen kunne følge med i arbejdet.
De tre drenge glemte det sikkert aldrig, og mon ikke samtlige børn fik det man kalder en lærestreg?
Marianne Keinicke (2014)
Kilder
Tak for gode samtaler til
Edvard Knudsen (f.1930), Rasmus Rasmussen (f.1930), Grethe Knudsen (BebeNielsen, f.1934) og Alfred Bebe Nielsen (f.1938)
Olaf Andersen: Jyden der blev fynsk hjemstavnsforsker.
I: Historiske Aarbøger, 1947
Karen Frydendahl : Krarup gamle skole. I: Ræthinge-Posten, 2006